Anna Ancher

Ved at trykke på 'Accepter alle' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også vælge at tilkendegive, hvilke formål du vil give samtykke til ved at benytte knapperne ud for formålet, og derefter trykke på 'Gem indstillinger'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at besøge siden Privatlivspolitik . Formål: Identificerer browsere med det formål at levere reklamer og website statistik. Formål: Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet via indhold med det formål at levere målrettet annoncering. Anna Ancher blev født i Skagen i 1859 og boede der indtil sin død i 1935. Som person og kunstner fik hun en nøglestilling i den lokale kunstnerkoloni, der slog rødder i 1880’erne og blev et centrum for udvikling af en ny poetisk realisme i Danmark i de følgende tre årtier. Her slog kunstnere fra København sig ned i kortere eller længere perioder, ligesom der kom kunstnerkolleger fra hele Norden. I Skagenkolonien gik påvirkningerne på kryds og tværs mellem kunstnerne, og nye vinde tilført af dem, der havde været ude i verden og hente indtryk og erfaring, gjorde snart denne geografiske marginale lokalitet, langt fra de store kunstcentre Berlin og Paris, til en af de vigtige nye provinser for moderne maleri. Som eneste skagbo og som en af de få kvindelige kunstnere fra denne generation, der havde kunsten som sin primære beskæftigelse og levevej, skilte Anna Ancher sig ud. Det gjorde hun også i den måde, hvorpå hun forbandt nye strømninger i europæisk koloristisk maleri med en lokal forankret sensibilitet over for mennesker, livsformer, vejrlig og landskab. Skagen var for hende omdrejningspunktet – men Norden og Europa var horisonten. Særtrækkene, den umiskendelige tone, i Anna Anchers maleri kan et stykke hen ad vejen forklares med denne blanding af vidt udsyn, baseret på nysgerrighed efter bevægelser og nye veje i samtidens maleri, og en stærk tilknytning til skagensmiljøet og det geografiske udgangspunkt.Men det særlige udtryk kommer også af hendes egen forvaltning af større kunsthistorisk tradition. Med sit maleri placerer hun sig i en lang og flerstreget historie, der trækker tråde tilbage til den italienske renæssance. De stille, afsondrede rum i hendes malerier, og personerne i disse rum, der ligesom lukker sig om deres egen indre verden, mens skygger med aftegninger af landskabet udenfor og felter af lyst spiller på vægge og overflader, har for eksempel ikke så lidt at gøre med 1500-tallets florentinske bebudelsesmalerier i hvilke lys, engle og ord strømmer ind i Marias lønkammer og hvor haver og fjerne landskaber anes igennem vinduer og døråbninger. Anna Anchers interiører, ofte mennesketomme, men lige så ofte beboet af mennesker fordybet i læsning eller håndens arbejde, står også i gæld til det hollandske maleri fra 1600-tallet. De hollandske malere og den kultur, de var en del af, havde frembragt et maleri, som lod individet og dets ejendele træde frem i private eller dagligdags omgivelser med en ny troværdighed og integritet uden historisk-mytologisk indpakning. Lysets refleks i et glas eller mødet mellem et stykke brød og en citron på et bord kunne være tilstrækkelig anledning til at male. Disse malere havde desuden en opmærksomhed over for sammenhængen mellem interiør og eksteriør, mellem indre og ydre verdener, som Anna Ancher selv videreførte i sit maleri. Der er ingen tvivl om, at Anna Ancher også så det hollandske maleri igennem den danske guldaldertraditions briller. I det danske maleri i første halvdel af 1800-tallet artikulerede borgerskabet for første gang en egen stemme og gav det private rum en ny gyldighed og suverænitet. Det handlede om frihed og uafhængighed, og de væsentligste malere fra den periode skelede derfor til det maleri, som var blevet til under den nederlandske republik i 1600-tallet, hvor handelsstanden herskede uden kongeligt overherredæmme. Der er dog heller ingen tvivl om, at Anna Ancher – og med hende en generation af moderne europæiske kunstnere, so