Råbjerg Mile
Sign in to savemigrating coastal dune in Denmark
Described at
Råbjerg Mile | Fredninger
fredninger.dk →Vandringen foregår mest ved, at sandskornene triller eller hopper op til toppen af den svagt hældende vindside og triller ned af den stejle læsideskråning. Kun ved kraftig vind er sandet reelt ”oppe at flyve”. Alligevel har milen i det meste af sin levetid flyttet sig 10-15 m om året. I de senere år synes farten at være øget til 20-30 m om året, muligvis pga. af de mange vintre, hvor sne og frost har været afløst af kraftige storme fra vest. Fremrykningen sker ikke planmæssigt over en bred front, men derimod i form af store sandtunger, der skyder ud fra hovedklitten. En mile er egentligt en betegnelse for en stor, afrundet vandreklit. Råbjerg Mile har sandsynligvis begyndt sin løbebane på denne måde; i hvert fald er den ikke født som parabelklit. På et gammelt topografisk kort fra 1887 har den en tæt og sluttet form, næsten som en barkan (ørkenklit, der i modsætning til parabelklitten vender ryggen til vinden). Først på et kort fra 1945 begynder den at udvise parabelform. Desuden ses det ved at sammenholde kort og flyfotos fra 1887 og op til i dag, at milens marchretning i dette tidsrum er ændret fra øst til øst-nordøst. Det er ikke kun Råbjerg Mile, der kan gøre beskueren åndeløs. Det kan også det landskab, den er placeret i, og som den selv har været med til at forme. Råbjerg Hede vest for milen udgøres af 10-12 km² ødemark med klitter, heder og moser, som alle skylder sandflugten deres eksistens og udseende. Sumpe og småsøer afslører afblæsningsflader fra gamle vandremiler. På nær et enkelt sommerhus er hele det enorme område uden bebyggelse, og kun enkelte stier og hjulspor gør området fremkommeligt. Ud mod kysten ligger flere stensletter med Råbjerg Stene som den største. Denne ørkenagtige flade er dækket af små, lavbevoksede strandsten, som i sin tid er skyllet op fra havet. Nu ligger de som følge af landhævningen en halv snes meter over havet. Krondyr fra de nærliggende plantager kan strejfe rundt ude i sandet. Foto: Biopix /K. Andersen Den lille tårnløse Råbjerg Kirke ligger i dag næsten uden naboer, men da den blev bygget, var det for at betjene en nærliggende landsby, Råbjerg, som imidlertid blev udslettet af sandet. Landsbyen har ligget et par kilometer vest for kirken. Kirkegården er absolut et besøg værd. Her ligger bl.a. Axel Schiøtz begravet, og tæt derved ser man en sten for digteren C. Andersen. Han var ikke spor talentfuld, men er alligevel blevet udødeliggjort, nemlig i Bent Hallers roman ”Digterpjalten”, som giver et fint tids- og egnsbillede fra 1800-tallet. Man kan også more sig med at finde gravstenen for fru Overklitfoged Biddy Heilmann, der selv har forfattet sin gravskrift. På stenen står: ”Her vil jeg hvile – bag Råbjerg Mile – og ligge og smile”! Det mest oplagte turforslag er naturligvis at køre ind til Råbjerg Miles P-plads (1) og derfra gå op på milen. Fra toppen er der storslået udsigt hele kompasset rundt. Fra Frederikshavn og over mod Hirtshals udgøres horisonten af en bakket linje; det er den gamle stenalderkystskrænt, som danner grænsen mellem Skagens Odde og det gamle morænebakkeland fra istiden. Oplevelsen bliver større, hvis man kombinerer besøget med en vandretur. Sæt bilen ved P-pladsen (2) ved Råbjergvej i den sydlige del af Bunken Klitplantage og følg den rødmarkerede rute gennem plantagen til milen. Lige inden milen er der rasteplads med borde og bænke (3). Cykelrute nr. 1 (Vestkyststien) fører også forbi her. Vandreturen gennem skoven er ca. 3,5 km hver vej. Fra P-pladsen ved Råbjerg Kirke (4) går en vandresti til Råbjerg Stene (5). Turen tager en god halv time hver vej og byder på en af de bedste muligheder for at opleve storheden i landskabet. For de eventyrlystne kan det godt lade sig gøre at komme længere ind i hedeområdet, men det foregår udelukkende via gamle hjulspor og ofte utydelige stier, så man skal se sig godt for, hvis man vil undgå at fare vild. En halv km vest for Råbjerg Kirke går en sti mellem træerne ind til den lille naturskønne Råbjerg Sø (6). Her er fugl
Excerpt from a page describing this subject · 18,312 chars · not written by Vinony
On the map
Available in 10 languages
via Wikidata sitelinks · CC0