Hesselø

Øen er umulig at komme til, hvis man ikke selv sejler. Set fra øst eller vest ligger Hesselø med sine tyve meters højde markant i havet. Øen er i privateje. Øen blev tilplantet i sidste århundrede, hvor eg , gran og hassel supplerede den hyld og tjørn , der fandtes i forvejen. Ved villaen Hesselhus plantede ejeren mange eksotiske arter, som stadig kan ses dette sted. På stenstrand vokser bulmeurt, strand-limurt, strand-kvan, strand-malurt, lav hindebæger, strandsennep. Om foråret er det den blomstrende engelskgræs , der farver alle strandvoldene violette, et fantastisk syn. På overdrevet dominerer læge-hundetunge, endvidere vokser slangetunge, bakke-nellike, bakke-knavel, rosen katost, alm. hjertespand, knold-ranunkel, krat-viol, hvid anemone, flipkrave, kornet stenbræk, vild hør og vår-vikke. I vandhullerne findes tyndskulpet brøndkarse (dominerende), dynd padderok, hårfliget vandranunkel og alm. vandranunkel. I strandengen vokser harril, smalbladet kællingetand, strand-firling og jordbær-kløver. Der er i alt registreret 314 arter til Atlas Flora Danica. Med de mange store sten langs kysten har den lille alkefugl, tejsten, fået fine ynglebetingelser. Gravand , blishøne , grønbenet rørhøne , ederfugl og måger præger øen i ynglesæsonen fra marts til juli. Øen er privatejet og er af mange kendt i forbindelse med det store ”søslag” i 1983, hvor Danmark og Sverige blev uenige om grænsedragningen. Diskussionerne gik højt hos såvel den danske statsminister, Poul Schlüter, som svenskernes Olof Palme. Tvisten endte med at Hesselø, Læsø, Anholt og Bornholm fik fuld vægt, når grænselinjen for kontinentalsoklen fremover skulle trækkes. I 1951 blev Hesselø med holme og rev samt en del af det omgivende farvand videnskabeligt reservat.