Saltholm

Det er næsten uvirkeligt, at Saltholm kun ligger 12 kilometer fra Rådhuspladsen. Et naturskønt område, spækket med blomster, fugle og historie. Stranden er overalt ganske smal, og mange steder vokser græsset helt ud til bølgeskvulpet. Havet omkring øen er forholdsvis fladt, og sejlrenderne er tæt trafikeret. Mød øst ligger Flinterenden, mod vest Drogden. Lige syd for Saltholm ligger den kunstige ø, Peberholmen, der i midten af 1990’erne blev anlagt som en del af den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Over bryozokalken ligger et tyndt lag Saltholmskalk, der er hård, og derfor kan hugges ud til eksempelvis bygningssten. Det er den også blevet brugt til. Udskibningsbroerne mod nordvest vidner om, at mange steder udenfor Saltholm har nydt godt af den hårde sten. I København blev sandsten herfra brugt efter de omfattende brande i 1700-tallet. Men også på Kronborg, i Varberg og i Holsten udgør den dele af bygninger. I Kastrup fandtes kalkbrænderi, hvor den brændte kalk indgik i mørtel. Overalt i kalken findes flint. Morænelaget efterladt af isen er ganske tyndt og det samme er muldlaget. På den sydlige del ligger flere meter tykke lag af morænesand. Øen fik sit nuværende udseende efter stenalderen under landhævningen i denne del af landet. Den smukke blå iris har et af sine eneste danske voksested på den nordlige del af øen (det andet sted er Vestamager). Den ses især på de kunstige volde ved kalkgruberne. Det nærmeste naturlige voksested er i Sydøsteuropa, og måske har trækfugle ført frø til Øresundsøen. Nordøen rummer også den sjældne øresunds-hønsetarm. Engene er truet af tilgroning, fordi der er for få kreaturer til at græsse. Bliver bevoksningen høj, flygter vadefuglene. Ornitologer skønner, at græsningstrykket godt kunne øges til 1500 dyr. I de senere år er der under MVJ-ordningen (Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger) for en 10 års periode igangsat vintergræsning på øen, hvilket har bidraget til en forbedret græsningsstruktur til gavn for de ynglende vadefugle. Saltholm er nok Danmarks rigeste fugleø. Om mod 18.000 par yngler her. Talrigest er sølvmågen og edderfuglen med hver 3000-4000 par. Saltholms værdi som engfuglelokalitet skyldes i betydelig grad, at der ikke er ræve, rotter eller mink på øen som ellers ville æde æg og fugleunger. Hundredvis af mænd arbejdede i kalkbruddene og tre gange i sidste århundrede blev brydningen genoptaget, men udelukkende for korte perioder. Der har været karantænestation under pestepidemien i Sverige i 1709. Rejsende til Danmark skulle opholde sig her i fyrre dage. Under første verdenskrig havde militæret to batterier på øen. Fortet ses stadigt tydeligt. Hertil førte tipvognsspor fra Barakkebroen. Landets forsvarsminister indviede jernbanen i 1915! Den er selvfølgelig historie i dag. Saltholm er ejet af Saltholm Ejerlaug, der består af cirka 200 lodsejere, der skal være bosat på Amager og førhen stort set var landmænd. De købte øen i fællesskab, da staten solgte den i 1873. Tidligere havde kongen været ejer, men i 1230 blev øen overtaget af Roskildebispen. 50 år senere fik Københavns borgere lov til at bryde kalk på øen. Hollændere slog sig også ned i 1521, men de blev senere bortvist til Amager. De få familier, der i dag bor på Saltholm, ernærer sig ved fåreavl, kvægdrift, tilsyn med kreaturerne og lidt fiskeri. GPS X:55º 38' 26.15'', Y: 12º 45' 28.00'' Adgang med postbåd fra Kastrup Havn. Båden sejler kun visse dage, men plads kan bestilles gennem postbådsføreren, Allan Frederiksen. Oplysninger: tlf. 20777801. Ingen muligheder for overnatning eller badning. Vis Saltholm på et større kort Allerede i 1959 rejste Naturfredningsforeningen fredningssag, men den blev afvist af staten to år senere som unødvendig, fordi en fredning ”ikke ville kunne hindre en udnyttelse der alene tjener offentlige interesserer”, altså en lufthavn. Der blev atter stillet forslag om at frede stedet. Tredje juledag i 1983 fredede Overfredningsnævnet øen – men Københavns Lufthavne, København